Brev 176
Dit Brev af 25d Novb: har jeg rigtigt modtaget, og seer af dets Datum, at det allerede længe har været færdig. Dette fornøier mig meget, min kjære Jette, og dersom Sophie skulde, i Kraft af min Skrivelse til hende, paa nogen Maade vilde paaminde Dig om at skrive mig til, saa veed Du nu, ligesom jeg veed det, at det, i en god Forstand, kommer bag efter.
Som Dit Brev nu i og for sig har fornøiet mig, saa glæder det mig ogsaa, at det er saa net og skjønt skrevet, at det næsten ansporer mig til at gjøre mig Umage med min Skrift.
Det er paa en ualmindelig Art Papir jeg skriver dette Brev; imidlertid ikke for at bøde paa min Skrift, men fordi jeg veed, at det har været Din Geburtsdag i den Tid, i hvilken jeg har været fraværende fra Kbhvn. Dersom jeg nu havde været i Byen paa den Dag, saa havde jeg formodentlig bragt Dig en lille Foræring. Dette lader sig nu ikke gjøre. Jeg har netop idag gaaet omkring i Königstraße og seet paa alle de skjønne Ting, [1v] Kræmmerne pryde deres Vinduer med; men at sende Sligt med Posten er altid en meget betænkelig Sag, dersom man ellers ønsker, at det skal komme heelt og holdent til Kbhvn. Jeg har derfor opgivet denne Plan. Paa en udmærket Art Papir modtager Du derfor en Gratulation fra mig. Og ikke sandt, lille Jette, at modtage et saadant Brev fra Berlin, er for Dig dog en ret mærkelig Ting, som Du idetmindste aldrig før har oplevet. Jeg forestiller mig, naar I nu løbe derhjemme i Dagligstuen, og det pludselig ringer, og ind træder en Mand i en rød Kjole med et Sølv-Skildt paa Brystet, og tager en Mængde Breve frem og [289]deriblandt ogsaa et til Jette Lund, og tilføier: det koster 3 ß; og derpaa Din Fader er saa god at udlægge de 3 ß, og Du nu modtager dette Brev, og nu selv faar Lov at bryde Seglet, og Du nu med al Flid og Omhyggelighed stræber at læse, hvad jeg skriver Dig til.
Rammen om dette Brev forestiller 3 store Bygninger i Berlin, som Du omtrent kjender ligesaa meget til som jeg. Her i Berlin er der et Sted unter den Linden, hvor man for godt Kjøb reiser i alle tre Verdensdele. Du vil ved Hjælp af disse Afbildninger for endnu bedre Kjøb, hjemme i Dagligstuen, kunne reise i Berlin. Foran Musæet vil Du af Tegningen see, at der staaer nogle Træer. Det er et lille temmelig bart Anlæg. Men tæt udenfor Musæets Dør staaer der en uhyre Kumme af Steen, meget større end den, Du daglig seer paa gammel Torv ved Springvandet. Den er af Steen, men saa glat som et Speil, og saare skjøn.
Du fortæller mig, hvad jeg allerede af samtlige Breve fra den lille Skrive-Forening har erfaret, at Troels Lund er bleven forlovet. Jeg har ventet paa Dit Brev for at give Dig Leilighed til at gratulere ham fra mig.
Kjære Jette modtag nu min Hilsen, modtag tillige en Hilsen til Henrich, Michael, Carl, Sophie, Wilhelm,
Samme brevveksling
Henriette Lund
- Brev 176 · 13. december 1841 ← dette brev
I stedet for en gave fra Königstraße – pakker overlever sjældent posten – får Jette et brev på papir med tre berlinske bygninger i rammen. Så kan hun rejse i Berlin hjemme i dagligstuen og se den uhyre stenkumme foran museet.
- Brev uden nummer · februar 1842
Jettes brev deler nummer med Wilhelms: det læses under Brev 194, hvor onklen tilgiver hendes tavshed og glæder sig over, at det lille tørklæde er »nydeligt«.
- Brev 177 · november 1843
Eftersom en fødselsdag indtræffer én gang om året, må Jette også have haft en i år. Lykønskningen kommer så enten et års tid for sent eller nogle dage for tidligt – »blæse være med Datoer og Aarstal«.
- Brev 178 · 13. november 1844
Til gengæld for Jettes frugtstykke sender onklen et blomsterstykke, han har siddet oppe en hel nat for at gøre færdigt. Hun må love ikke at hænge det op eller nævne hans navn: »for det er saa flaut«.
- Brev 179 · 1845
Onklen har igen glemt fødselsdagen og trøster sig med, at Jette må gøre gengæld. Med brevet følger en »Trøster«, som ikke er til at lægge under hovedet, men til trøst i alle livets tilfælde – helst som ren luksus.
- Brev 180 · 23. april 1846
Gaven kommer dagen efter konfirmationen, med vilje: højtideligheden vil onklen nødig blande sammen med foræringer. Han gik selv op og ned i de tomme værelser, mens de andre var i kirke, og når frem til, at »Lykønskningen er den bedste Gave«.
- Brev 181 · 16. november 1846
Naturen er i uorden – med Jeronimus fristes han til at sige, at verden ikke står til påske – og så kan en fødselsdag vel også glemmes. Til gengæld for Jettes cigarfoderal følger et par kaffekopper: tobak og kaffe hører sammen.
- Brev 182 · 16. november 1846
Et efterbrev i hælene på det forrige: pakken blev glemt og må nu have sit eget brev med. Og ja – han havde virkelig glemt fødselsdagen, indtil man mindede ham om den hos onkel Christians.
- Brev 183 · 1847
Klaverudtoget kommer for sent, og skylden er bogbinderens – ligesom dengang Jettes egen gave til onklen kom bagefter: »Ja de Bogbindere de Bogbindere!« Hun kan glæde sig ved musikken eller gemme noderne til en bedre tid.
- Brev 184 · 13. november 1848
Han har glemt dagen igen og vender i moderne stil sagen om: det er de andre, der tager fejl af datoen. Så alvoren – forskellen på den deltagelse, der varer fødselsdagens tolv timer, og den, der er fordelt over årets 365 dage.
- Brev 185 · november 1848
To linjer med en forsendelse: den udgave af Figaro, han havde tiltænkt Jette, var ikke at få, og derfor følger »Apothekeren og Doctoren« med.
- Brev 186 · udateret
En seddel, der trækker et tilbud tilbage: han kan alligevel ikke låne Jette sit eksemplar af »aus meinem Leben« – den bog kan hun sagtens få fat i andetsteds.
- Brev 187 · udateret
Brevet til Sophie kunne ikke nå hende på landet og ligger nu i et brev til Jette, der skal åbne og læse det. Hvilket af brevene der er konvolut om det andet, er ikke til at afgøre – som med klokkestrengens to snore.