← Alle breve

Brev 178

Fra
Søren Kierkegaard
Til
Henriette Lund
Datering
[redaktionelt dateret]
Brevveksling
Henriette Lund
Gruppe
B171 – Familien Lund
SKS
Brevet hos tekster.kb.dk
[1r]Min kjære Jette!

Skjøndt jeg vel indseer, at dette Blomster-Stykke, som følger indlagt heri, ingenlunde vil være istand til at udholde nogen Sammenligning med det herlige Frugt-Stykke, Du til min Overraskelse skjenkede mig paa min Fødselsdag: har jeg dog ikke taget i Betænkning, at sende mit fordringsløse Arbeide som en Gave, tilføiende, hvad der her ligger saa saare nær, at Du ikke vil forsmaae den. Ved Kunstværd fordrer den ingen Betydning for Dig, kun Affections Værd ønsker den, da jeg kan forsikkre Dig, at jeg, i al den Tid, jeg har arbeidet paa dette Blomster-Stykke uafbrudt har tænkt paa Dig. Desto værre er jeg begyndt en otte Dage for sildig, thi uagtet jeg har siddet oppe hele den næstforegaaende Nat, er jeg dog først bleven færdig med Stykket i dette Øieblik. Blomsten selv har endda ikke taget mig saa megen Tid, men Bladet ved den, skjøndt man skulde tro det Hele var en eneste Streg. Dog alt Sligt behøver jeg ikke at sige en saadan Kunstnerinde, som Du er.

Modtag da min lille Gave, en sildig Blomst i November Maaned, og som derved er kommen en Dag for sildigt. Men Lige for Lige: jeg lovede Dig at gjemme Dit Stykke saa Ingen fik det at see, nu maa Du ogsaa love mig, ikke at hænge mit Stykke nogetsteds op til Stads, eller vise det til Nogen, eller bringe mit Navn i Forbindelse med det – »for det er saa flaut.«

Din Onkel S. K.

[1r][292]En Geburtsdags Blomst

ærbødigst

plantet

af

N. N.

Tegnforklaring
  • skrevet med latinsk hånd, hvor brevet ellers er gotisk

Samme brevveksling

Henriette Lund