Brev 182
En Misforstaaelse, en Misforstaaelse! Uden paa det Brev, Du for et Øieblik siden modtog, havde jeg glemt, at skrive: her med en Pakke, ligeledes havde jeg glemt at afsende Pakken. Da nu dog begge Dele ikke kan komme til at følges ad, siden Du jo har modtaget Brevet, saa skriver jeg et nyt Brev, og med det lader jeg nu en lille Pakke følge.
Ja, min gode Jette! jeg havde virkeligen glemt, at det var Din Geburtsdag, indtil man hos Onkel Christians erindrede mig derom. Ulykken er da ikke saa stor, og det var dog altid værre om jeg huskede Din Ge[297]burtsdag, men ellers glemte Dig og den Deeltagelse for Dig og Dit Liv, Du med Billighed kan fordre af Din Onkel. Lad da denne min Lykønskning vidne Dig derom, den er ledsaget af gode og velmeente Ønsker for Dig, hvad jo ethvert Menneske kan behøve, selv om han, som Du er i den Alder og i det Vilkaar, at man er for lykkelig til egentligen at ønske Noget; thi skulde det ikke være et godt og et velmeent Ønske, at man ønsker en saadan Skjønsomhed og dennes Vedvaren med de gode Dage. Som sagt den er ledsaget af gode og velmeente Ønsker for Dig, om jeg end selv beholder Ønskerne tilbage, at der kan være Noget til næste Gang, til næste Geburtsdag eller til næste Gang, jeg forglemmer, at det er Din Geburtsdag.
Tegnforklaring
- udfyldt af udgiverne, hvor kilden mangler
Samme brevveksling
Henriette Lund
- Brev 176 · 13. december 1841
I stedet for en gave fra Königstraße – pakker overlever sjældent posten – får Jette et brev på papir med tre berlinske bygninger i rammen. Så kan hun rejse i Berlin hjemme i dagligstuen og se den uhyre stenkumme foran museet.
- Brev uden nummer · februar 1842
Jettes brev deler nummer med Wilhelms: det læses under Brev 194, hvor onklen tilgiver hendes tavshed og glæder sig over, at det lille tørklæde er »nydeligt«.
- Brev 177 · november 1843
Eftersom en fødselsdag indtræffer én gang om året, må Jette også have haft en i år. Lykønskningen kommer så enten et års tid for sent eller nogle dage for tidligt – »blæse være med Datoer og Aarstal«.
- Brev 178 · 13. november 1844
Til gengæld for Jettes frugtstykke sender onklen et blomsterstykke, han har siddet oppe en hel nat for at gøre færdigt. Hun må love ikke at hænge det op eller nævne hans navn: »for det er saa flaut«.
- Brev 179 · 1845
Onklen har igen glemt fødselsdagen og trøster sig med, at Jette må gøre gengæld. Med brevet følger en »Trøster«, som ikke er til at lægge under hovedet, men til trøst i alle livets tilfælde – helst som ren luksus.
- Brev 180 · 23. april 1846
Gaven kommer dagen efter konfirmationen, med vilje: højtideligheden vil onklen nødig blande sammen med foræringer. Han gik selv op og ned i de tomme værelser, mens de andre var i kirke, og når frem til, at »Lykønskningen er den bedste Gave«.
- Brev 181 · 16. november 1846
Naturen er i uorden – med Jeronimus fristes han til at sige, at verden ikke står til påske – og så kan en fødselsdag vel også glemmes. Til gengæld for Jettes cigarfoderal følger et par kaffekopper: tobak og kaffe hører sammen.
- Brev 182 · 16. november 1846 ← dette brev
Et efterbrev i hælene på det forrige: pakken blev glemt og må nu have sit eget brev med. Og ja – han havde virkelig glemt fødselsdagen, indtil man mindede ham om den hos onkel Christians.
- Brev 183 · 1847
Klaverudtoget kommer for sent, og skylden er bogbinderens – ligesom dengang Jettes egen gave til onklen kom bagefter: »Ja de Bogbindere de Bogbindere!« Hun kan glæde sig ved musikken eller gemme noderne til en bedre tid.
- Brev 184 · 13. november 1848
Han har glemt dagen igen og vender i moderne stil sagen om: det er de andre, der tager fejl af datoen. Så alvoren – forskellen på den deltagelse, der varer fødselsdagens tolv timer, og den, der er fordelt over årets 365 dage.
- Brev 185 · november 1848
To linjer med en forsendelse: den udgave af Figaro, han havde tiltænkt Jette, var ikke at få, og derfor følger »Apothekeren og Doctoren« med.
- Brev 186 · udateret
En seddel, der trækker et tilbud tilbage: han kan alligevel ikke låne Jette sit eksemplar af »aus meinem Leben« – den bog kan hun sagtens få fat i andetsteds.
- Brev 187 · udateret
Brevet til Sophie kunne ikke nå hende på landet og ligger nu i et brev til Jette, der skal åbne og læse det. Hvilket af brevene der er konvolut om det andet, er ikke til at afgøre – som med klokkestrengens to snore.