Brev 181
Da hele Naturen i denne Tid er kommen i Uorden, saa man med Jeronymus fristes til at sige: jeg troer ikke at Verden staaer til Paaske – saa vilde Du vel finde det ganske i sin naturlige Orden, at jeg aldeles har glemt Din Geburtsdag. Men kun en Natur-Revolution kunde formaae at udslette af min Hukommelses Tavle hvad der med – ellers uudslettelige Bogstaver var antegnet siden sidst. Nu staaer det igjen saa levende for mig: det var en Løverdag – forsaavidt er det dog ganske i sin Orden, at Din Geburtsdag iaar falder paa en Søndag – jeg husker det ganske tydeligt, Himlen var mørk og overtrukken, det var saa mørkt, at allerede Kl. 6 om Eftermiddagen var det Aften, Veiret var – ja, Veiret var omtrent som paa de fleste Dage i November-Maaned, og forsaavidt er det da ikke saa underligt, at jeg kan huske den Dag. Men netop fordi den Dag ellers ingen Mærkelighed havde, netop derfor gjorde det et saa dybt Indtryk paa mig, at det var Din Geburtsdag; at jeg skulde kunne have glemt det til næste Gang vilde jeg have anseet for en Umulighed. Og dog kommer d. 15d November, Søndagen d. 15de November, Din Geburtsdag – og jeg glemmer det. Dette lader sig kun forklare af den stedfindende Naturrevolution.
[1v]Dog Spøg tilside, min kjære Jette, lad det være saa, at jeg har glemt, at det var Din Geburtsdag i Torsdags: saa er det derimod vist, at jeg ikke har glemt, at Du erindrede min, thi netop for en 14 Dage siden er hiint Cigar-Foderal taget i Brug, og dermed eengang for alle fremtaget af Glemsel, og vil vel nu ogsaa oftere tages frem til Erindring. See, Tobak og Kaffee hører nu egentligen sammen. Du ryger ikke Tobak, det gjør jeg derimod, forsaavidt var Din Gave vel betænkt; men saa ligger det jo igjen saa nær, da Du dog formodentligen drikker Kaffee, at gjøre Gjengjeld. Medens jeg da stundom ryger en Cigar som er fremtaget af Dit Foderal, saa kan Du nu drikke en Kop Kaffee af medfølgende Kopper. Dog om Kaffee og Tobak gjelder det, at Meget er skadeligt. Dette havde Du viseligen betænkt, derfor var hiint Foderal temmelig lille, ja naar jeg sammenligner det med dem, hvilke jeg egentligen bruger: da er det [296]ligerviis og ikke anderledes end en Vestelomme i Sammenligning med Din Sypose, saa jeg vel kommer til at bruge dette Foderal uegentligen. En lignende Viisdom fra min Side vil Du strax forvisse Dig om ved Synet af medfølgende Kop-Kaffee, eller rettere medfølgende Kaffee-Kop. En saadan [2r] Kop Kaffee kan Du paa ingen Maade have Skade af. Og dog gjælder det om Kaffee som om Venskab: Lidt deraf.
Og saa, kjære Jette, lad mig saa indhente det Forsømte: en velmeent Lykønskning til Din Fødselsdag. I en vis Forstand lod det sig da ogsaa godt opsætte, thi min Lykønskning er jo dog ikke saaledes hastende, at den ene skulde søge sit Værd ved accurat at komme paa Geburtsdagen. Om jeg end ikke undlader at spøge og næsten at drille, saa veed Du dog meget godt, at min Deeltagelse for Dig og Dit Liv er ganske saaledes, som det dog vel er Dig kjært at Du er berettiget til at fordre den af
Tegnforklaring
- udfyldt af udgiverne, hvor kilden mangler
- rettet af udgiverne
Samme brevveksling
Henriette Lund
- Brev 176 · 13. december 1841
I stedet for en gave fra Königstraße – pakker overlever sjældent posten – får Jette et brev på papir med tre berlinske bygninger i rammen. Så kan hun rejse i Berlin hjemme i dagligstuen og se den uhyre stenkumme foran museet.
- Brev uden nummer · februar 1842
Jettes brev deler nummer med Wilhelms: det læses under Brev 194, hvor onklen tilgiver hendes tavshed og glæder sig over, at det lille tørklæde er »nydeligt«.
- Brev 177 · november 1843
Eftersom en fødselsdag indtræffer én gang om året, må Jette også have haft en i år. Lykønskningen kommer så enten et års tid for sent eller nogle dage for tidligt – »blæse være med Datoer og Aarstal«.
- Brev 178 · 13. november 1844
Til gengæld for Jettes frugtstykke sender onklen et blomsterstykke, han har siddet oppe en hel nat for at gøre færdigt. Hun må love ikke at hænge det op eller nævne hans navn: »for det er saa flaut«.
- Brev 179 · 1845
Onklen har igen glemt fødselsdagen og trøster sig med, at Jette må gøre gengæld. Med brevet følger en »Trøster«, som ikke er til at lægge under hovedet, men til trøst i alle livets tilfælde – helst som ren luksus.
- Brev 180 · 23. april 1846
Gaven kommer dagen efter konfirmationen, med vilje: højtideligheden vil onklen nødig blande sammen med foræringer. Han gik selv op og ned i de tomme værelser, mens de andre var i kirke, og når frem til, at »Lykønskningen er den bedste Gave«.
- Brev 181 · 16. november 1846 ← dette brev
Naturen er i uorden – med Jeronimus fristes han til at sige, at verden ikke står til påske – og så kan en fødselsdag vel også glemmes. Til gengæld for Jettes cigarfoderal følger et par kaffekopper: tobak og kaffe hører sammen.
- Brev 182 · 16. november 1846
Et efterbrev i hælene på det forrige: pakken blev glemt og må nu have sit eget brev med. Og ja – han havde virkelig glemt fødselsdagen, indtil man mindede ham om den hos onkel Christians.
- Brev 183 · 1847
Klaverudtoget kommer for sent, og skylden er bogbinderens – ligesom dengang Jettes egen gave til onklen kom bagefter: »Ja de Bogbindere de Bogbindere!« Hun kan glæde sig ved musikken eller gemme noderne til en bedre tid.
- Brev 184 · 13. november 1848
Han har glemt dagen igen og vender i moderne stil sagen om: det er de andre, der tager fejl af datoen. Så alvoren – forskellen på den deltagelse, der varer fødselsdagens tolv timer, og den, der er fordelt over årets 365 dage.
- Brev 185 · november 1848
To linjer med en forsendelse: den udgave af Figaro, han havde tiltænkt Jette, var ikke at få, og derfor følger »Apothekeren og Doctoren« med.
- Brev 186 · udateret
En seddel, der trækker et tilbud tilbage: han kan alligevel ikke låne Jette sit eksemplar af »aus meinem Leben« – den bog kan hun sagtens få fat i andetsteds.
- Brev 187 · udateret
Brevet til Sophie kunne ikke nå hende på landet og ligger nu i et brev til Jette, der skal åbne og læse det. Hvilket af brevene der er konvolut om det andet, er ikke til at afgøre – som med klokkestrengens to snore.