Brev 177
Som jeg igaar sad bedst i mine egne Tanker og tænkte paa Ingenting, faldt pludselig følgende Tanke mig ind, der ogsaa kunde være faldet en mindre Tænksom ind, da den ikke just udmærker sig ved sin Skarpsindighed, medens den derimod har en betydelig, en næsten ualmindelig Grad af Sandhed: da en Fødselsdag er Noget, der indtræffer een Gang hvert Aar, maa det følgeligt ogsaa iaar have været Jettes Geburts[290]dag,Geburtsdag, med mindre den skulde være en af de faae Dage, der endnu ere tilbage i dette Aar.
Maa jeg deraf tage Anledning til at lykønske Dig til Din Geburtsdag, hvad enten nu denne Lykønskning kommer omtrent eet Aars Tid for silde eller nogle Dage for tidligt – saa nøie kan man virkelig ikke tage det i Livet, ei heller er det Enhver givet, in specie [1v] ikke mig altid at træffe det Rette især i slige Ting.
Vistnok formaaer jeg ikke – saaledes som Du med kunstfærdig Haand strøer Roser for min Fod, hvad maaskee vel kan behøves, da min Vei, end ikke der hjemme i Dagligstuen, ikke just altid er saa rosenstrøet – vistnok formaaer jeg ikke saaledes med kunstfærdig Haand at strøe Roser paa Din Vei, hvad maaskee heller ikke behøves, da, som jeg haaber, den allerede er rosenstrøet og vil blive det. Men om jeg nu end, istedetfor at have en kunstfærdig Haand, maa hjælpe mig [2r] med en kunstig Haand, hjælpe mig med hvad Andre have produceret: saa er det dog, dette Forsøg paa at sprede Vellugt paa Din Vei, det er dog fra min Haand – hvis Du selv vil have den Godhed at lukke op for Flaskerne.
Saa befind Dig da vel i det nye Aar, i hvilket Du idag indtræder – thi blæse være med Datoer og Aarstal, og alt sligt udvortes Væsen, som jeg blæser ad; det er Din Geburtsdag i Dag, det er min Villie, her skal Skabet staae; er det ikke Din Geburtsdag idag, saa maa der være indløbet en Feil i Din Døbeseddel, hvad Du i saa Fald maa tale alvorligt med Din Fader [2v] om, da det er en meget alvorlig Sag i denne alvorlige Verden, hvor man, som Erfaringen lærer, selv om man forresten vidste Alt og var et Indbegreb af al Fuldkommenhed, dog er ubetinget aldeles ubrugelig, hvis man ikke veed, naar det er Ens Fødselsdag.
[291]Befind Dig vel, kjere Jette; vær glad, »altid glad«, det er det eneste Raad der kan gives, mod hvad mulige Sorger ogsaa Du kunde have; vær, hvis dette kan være Dig til Glæde, forvisset om den uforandrede oprigtige Hengivenhed, med hvilken jeg forbliver
Tegnforklaring
- tilføjet i kilden, typisk over linjen
- skrevet med latinsk hånd, hvor brevet ellers er gotisk
Samme brevveksling
Henriette Lund
- Brev 176 · 13. december 1841
I stedet for en gave fra Königstraße – pakker overlever sjældent posten – får Jette et brev på papir med tre berlinske bygninger i rammen. Så kan hun rejse i Berlin hjemme i dagligstuen og se den uhyre stenkumme foran museet.
- Brev uden nummer · februar 1842
Jettes brev deler nummer med Wilhelms: det læses under Brev 194, hvor onklen tilgiver hendes tavshed og glæder sig over, at det lille tørklæde er »nydeligt«.
- Brev 177 · november 1843 ← dette brev
Eftersom en fødselsdag indtræffer én gang om året, må Jette også have haft en i år. Lykønskningen kommer så enten et års tid for sent eller nogle dage for tidligt – »blæse være med Datoer og Aarstal«.
- Brev 178 · 13. november 1844
Til gengæld for Jettes frugtstykke sender onklen et blomsterstykke, han har siddet oppe en hel nat for at gøre færdigt. Hun må love ikke at hænge det op eller nævne hans navn: »for det er saa flaut«.
- Brev 179 · 1845
Onklen har igen glemt fødselsdagen og trøster sig med, at Jette må gøre gengæld. Med brevet følger en »Trøster«, som ikke er til at lægge under hovedet, men til trøst i alle livets tilfælde – helst som ren luksus.
- Brev 180 · 23. april 1846
Gaven kommer dagen efter konfirmationen, med vilje: højtideligheden vil onklen nødig blande sammen med foræringer. Han gik selv op og ned i de tomme værelser, mens de andre var i kirke, og når frem til, at »Lykønskningen er den bedste Gave«.
- Brev 181 · 16. november 1846
Naturen er i uorden – med Jeronimus fristes han til at sige, at verden ikke står til påske – og så kan en fødselsdag vel også glemmes. Til gengæld for Jettes cigarfoderal følger et par kaffekopper: tobak og kaffe hører sammen.
- Brev 182 · 16. november 1846
Et efterbrev i hælene på det forrige: pakken blev glemt og må nu have sit eget brev med. Og ja – han havde virkelig glemt fødselsdagen, indtil man mindede ham om den hos onkel Christians.
- Brev 183 · 1847
Klaverudtoget kommer for sent, og skylden er bogbinderens – ligesom dengang Jettes egen gave til onklen kom bagefter: »Ja de Bogbindere de Bogbindere!« Hun kan glæde sig ved musikken eller gemme noderne til en bedre tid.
- Brev 184 · 13. november 1848
Han har glemt dagen igen og vender i moderne stil sagen om: det er de andre, der tager fejl af datoen. Så alvoren – forskellen på den deltagelse, der varer fødselsdagens tolv timer, og den, der er fordelt over årets 365 dage.
- Brev 185 · november 1848
To linjer med en forsendelse: den udgave af Figaro, han havde tiltænkt Jette, var ikke at få, og derfor følger »Apothekeren og Doctoren« med.
- Brev 186 · udateret
En seddel, der trækker et tilbud tilbage: han kan alligevel ikke låne Jette sit eksemplar af »aus meinem Leben« – den bog kan hun sagtens få fat i andetsteds.
- Brev 187 · udateret
Brevet til Sophie kunne ikke nå hende på landet og ligger nu i et brev til Jette, der skal åbne og læse det. Hvilket af brevene der er konvolut om det andet, er ikke til at afgøre – som med klokkestrengens to snore.