Brev 179
Vistnok kommer jeg for sildig, til at være »den Første, der paa Aarets første Dag« o: s: v:, som Hr Zierlich saa ziirligt udtrykker sig: imidlertid haaber jeg dog heller ikke at komme saa meget for silde, at Døren er lukket.
Som sædvanligt havde jeg da glemt Din Geburtsdag trods alle gode Forsætter. Jeg var trøstesløs; forgjeves lagde jeg mit Hoved til den »Trøster«, som jeg skylder Din Omsorg, forgjeves. Og dog nei, ikke forgjeves: pludselig finder jeg Trøst i den Tanke, Du maa gjøre Gjengjeld. Medfølgende Pakke er ogsaa en »Trøster«, dog er den ikke til at lægge under Hovedet, dertil er den for haard. Men dens Indhold er til Trøst i allehaande Livets Tilfælde; og er man saa lykkelig, som Du sagtens er, at man ikke behøver nogen Trøst, saa er det tillige en Luxus-Artikel. O, [293]hvilken Trøst, at Trøsten er en Luxus-Artikel. Saa søg da ikke Trøsten »i Flasken« (men søgte Du den, det skulde ikke være forgjeves – dog det vilde jo være at skrive en Iliade efter Homer hvis jeg efter François Marie Farina vilde anprise hans eau de Cologne), men forlyst Dig ved dens Overflødighed, idet Du uden at lide hverken af Tand[1v]pine ell Hovedpine o: s: v:, sund og frisk for en Spøgs og for en Nydelses Skyld ødsler dens Indhold.
Hvad Du derimod ikke skal ødsle med, hvad Du vel selv vil vide at omgaaes lidt oeconomisk, er, hvad jeg heller ikke ødsler med, hvor rigeligt jeg end ønskede at tilmaale Dig det: gode og velmente Ønsker for Dig, min kjære Jette. Vi sees saa sjeldent, og naar vi ellers sees, har jeg jo gjerne et lille Drillerie til Dig; men paa Din Geburtsdag ønskede jeg dog at forsyne Din Husholdning med et lille Forraad af mine gode Ønsker for Dig, med en Forsikkring om min Deeltagelse for Dig og Din Fremtid, at den er stedse som Du med Billighed er berettiget til at fordre den af og søge den hos
Tegnforklaring
- tilføjet i kilden, typisk over linjen
- skrevet med latinsk hånd, hvor brevet ellers er gotisk
Samme brevveksling
Henriette Lund
- Brev 176 · 13. december 1841
I stedet for en gave fra Königstraße – pakker overlever sjældent posten – får Jette et brev på papir med tre berlinske bygninger i rammen. Så kan hun rejse i Berlin hjemme i dagligstuen og se den uhyre stenkumme foran museet.
- Brev uden nummer · februar 1842
Jettes brev deler nummer med Wilhelms: det læses under Brev 194, hvor onklen tilgiver hendes tavshed og glæder sig over, at det lille tørklæde er »nydeligt«.
- Brev 177 · november 1843
Eftersom en fødselsdag indtræffer én gang om året, må Jette også have haft en i år. Lykønskningen kommer så enten et års tid for sent eller nogle dage for tidligt – »blæse være med Datoer og Aarstal«.
- Brev 178 · 13. november 1844
Til gengæld for Jettes frugtstykke sender onklen et blomsterstykke, han har siddet oppe en hel nat for at gøre færdigt. Hun må love ikke at hænge det op eller nævne hans navn: »for det er saa flaut«.
- Brev 179 · 1845 ← dette brev
Onklen har igen glemt fødselsdagen og trøster sig med, at Jette må gøre gengæld. Med brevet følger en »Trøster«, som ikke er til at lægge under hovedet, men til trøst i alle livets tilfælde – helst som ren luksus.
- Brev 180 · 23. april 1846
Gaven kommer dagen efter konfirmationen, med vilje: højtideligheden vil onklen nødig blande sammen med foræringer. Han gik selv op og ned i de tomme værelser, mens de andre var i kirke, og når frem til, at »Lykønskningen er den bedste Gave«.
- Brev 181 · 16. november 1846
Naturen er i uorden – med Jeronimus fristes han til at sige, at verden ikke står til påske – og så kan en fødselsdag vel også glemmes. Til gengæld for Jettes cigarfoderal følger et par kaffekopper: tobak og kaffe hører sammen.
- Brev 182 · 16. november 1846
Et efterbrev i hælene på det forrige: pakken blev glemt og må nu have sit eget brev med. Og ja – han havde virkelig glemt fødselsdagen, indtil man mindede ham om den hos onkel Christians.
- Brev 183 · 1847
Klaverudtoget kommer for sent, og skylden er bogbinderens – ligesom dengang Jettes egen gave til onklen kom bagefter: »Ja de Bogbindere de Bogbindere!« Hun kan glæde sig ved musikken eller gemme noderne til en bedre tid.
- Brev 184 · 13. november 1848
Han har glemt dagen igen og vender i moderne stil sagen om: det er de andre, der tager fejl af datoen. Så alvoren – forskellen på den deltagelse, der varer fødselsdagens tolv timer, og den, der er fordelt over årets 365 dage.
- Brev 185 · november 1848
To linjer med en forsendelse: den udgave af Figaro, han havde tiltænkt Jette, var ikke at få, og derfor følger »Apothekeren og Doctoren« med.
- Brev 186 · udateret
En seddel, der trækker et tilbud tilbage: han kan alligevel ikke låne Jette sit eksemplar af »aus meinem Leben« – den bog kan hun sagtens få fat i andetsteds.
- Brev 187 · udateret
Brevet til Sophie kunne ikke nå hende på landet og ligger nu i et brev til Jette, der skal åbne og læse det. Hvilket af brevene der er konvolut om det andet, er ikke til at afgøre – som med klokkestrengens to snore.