Brev 209
Kan De nu have Leilighed, vil De, gider De o: s: v: – Faren og den haarde Nødvendighed staaer for Døren ɔ: jeg har allerede for flere Dage siden leveret Manuscript af. Men kan De ikke nogle Formiddagstimer, [332]ell. fra 4-6 om Eftermiddagen? I ethvert Tilfælde seer De vel op til mig. Det Hele er kun 4 opbyggelige Taler, og hvad enten det er Varmen ell. hvad det er, jeg føler en Modbydelighed ved Tanken om at sidde og læse dem høit for nogen Anden. Imidlertid er Levin der, han har netop ladet mig vide, at han er kommen hjem fra en Reise, o: s: v:. Men hvad enten De nu kommer ell. ikke, saa er der et Mellemværende imellem os, ikke blot det, jeg altid med Glæde lader staae hen uafgjort, fordi det er mig kjært, men et Mellemværende, De veed nok, hvad jeg mener. Forrige Gang da jeg vilde bringe det i Rigtighed, stødte De fra og gav mig Snak; næste Gang glemte jeg det, men nu husker jeg det godt.
Samme brevveksling
J.F. Giødwad
- Brev 209 · august 1844 ← dette brev
Manuskriptet er afleveret, og Kierkegaard beder Giødwad om nogle formiddagstimer – kun fire opbyggelige taler, men han føler »en Modbydelighed« ved at læse dem højt for en anden. Til sidst et mellemværende, som han sidst glemte og nu husker godt.
- Brev 210 · 1846–47
En tilegnelse til cand. juris Jens Finsteen Giødwad, »hvis opoffrende Troskab« det pseudonyme forfatterskab skylder så meget. Takken gælder en afgjort politiker, der hjælper en mand, som kun kan siges ikke at have den modsatte politiske mening, fordi han slet ingen har.
- Brev 211 · 1853–55
Kierkegaard opsiger den faste ugedag hos Giødwad: to så offentlige og så uenige personer kan vanskeligt have et privat forhold, og sin dom om »Fædrelandet« kan han ikke holde tilbage. Hengivenheden beholder han – »enten De tillader det eller ikke tillader det«.