Jens Finsteen Giødwad
Jens Finsteen Giødwad (1811-91), dansk jurist og journalist, candidatus juris i oktober 1832. Han var 1837-39 medredaktør af Kjøbenhavnsposten, fra december 1839 medudgiver og medredaktør af Fædrelandet og fra juli 1844 til juni 1845 bladets ansvarshavende redaktør. Giødwad bistod Søren Kierkegaard med korrekturlæsning af Enten – Eller og var ofte mellemmand i forretningerne med Bianco Lunos Bogtrykkeri og forlagsboghandler C.A. Reitzel; Kierkegaard kaldte ham i januar 1849 »min personlige Ven«.
Efter kommentaren i SKS: b208:b-2846 · b43:b-2139 · b276:b-5721 · ded:ded-79
Breve fra Jens Finsteen Giødwad
Breve, hvor SKS angiver Jens Finsteen Giødwad som afsender.
1 brev
Breve til Jens Finsteen Giødwad
Breve, hvor SKS angiver Jens Finsteen Giødwad som modtager.
3 breve
- Brev 209 · august 1844 · fra Søren Kierkegaard til J.F. Giødwad
Manuskriptet er afleveret, og Kierkegaard beder Giødwad om nogle formiddagstimer – kun fire opbyggelige taler, men han føler »en Modbydelighed« ved at læse dem højt for en anden. Til sidst et mellemværende, som han sidst glemte og nu husker godt.
- Brev 210 · 1846–47 · fra Søren Kierkegaard til J.F. Giødwad
En tilegnelse til cand. juris Jens Finsteen Giødwad, »hvis opoffrende Troskab« det pseudonyme forfatterskab skylder så meget. Takken gælder en afgjort politiker, der hjælper en mand, som kun kan siges ikke at have den modsatte politiske mening, fordi han slet ingen har.
- Brev 211 · 1853–55 · fra Søren Kierkegaard til J.F. Giødwad
Kierkegaard opsiger den faste ugedag hos Giødwad: to så offentlige og så uenige personer kan vanskeligt have et privat forhold, og sin dom om »Fædrelandet« kan han ikke holde tilbage. Hengivenheden beholder han – »enten De tillader det eller ikke tillader det«.
Breve, hvor Jens Finsteen Giødwad er nævnt
Breve, hvor navnet står i selve brevteksten.
6 breve
- Brev 53 · 25. december 1845 · fra J.F. Giødwad til P.L. Møller
Et forseglet brev til Victor Eremita var afleveret på Kierkegaards bopæl; han sendte det til Giødwad, der »tilstillede strax Adressatus Brevet«. Kopien af svaret, Giødwad her sender P.L. Møller, er kort: pseudonymet har aldrig noget færdigt og binder sig aldrig ved noget løfte.
- Brev 166 · september 1847 · fra Søren Kierkegaard til H.N. Clausen
Et vanskeligt spørgsmål, svarer Kierkegaard: føler man tilskyndelsen så stærkt, at spørgsmålet ikke længere er et spørgsmål, kan man jo ikke svare. Skrifterne følger med; Enten–Eller er udsolgt, men et eksemplar er i sin tid sendt til Rom.
- Brev 209 · august 1844 · fra Søren Kierkegaard til J.F. Giødwad
Manuskriptet er afleveret, og Kierkegaard beder Giødwad om nogle formiddagstimer – kun fire opbyggelige taler, men han føler »en Modbydelighed« ved at læse dem højt for en anden. Til sidst et mellemværende, som han sidst glemte og nu husker godt.
- Brev 210 · 1846–47 · fra Søren Kierkegaard til J.F. Giødwad
En tilegnelse til cand. juris Jens Finsteen Giødwad, »hvis opoffrende Troskab« det pseudonyme forfatterskab skylder så meget. Takken gælder en afgjort politiker, der hjælper en mand, som kun kan siges ikke at have den modsatte politiske mening, fordi han slet ingen har.
- Brev 211 · 1853–55 · fra Søren Kierkegaard til J.F. Giødwad
Kierkegaard opsiger den faste ugedag hos Giødwad: to så offentlige og så uenige personer kan vanskeligt have et privat forhold, og sin dom om »Fædrelandet« kan han ikke holde tilbage. Hengivenheden beholder han – »enten De tillader det eller ikke tillader det«.
- Brev 281 · 1848–49 · fra Søren Kierkegaard til Rasmus Nielsen
Kierkegaard skriver sin vilje ned: efter hans død skal Nielsen besørge hele det litterære efterladenskab, konferere med Gjødvad og lade Levin læse korrektur. Peter skal ikke have noget med det at gøre.