Brev 211

De har maaskee oftere selv følt, hvor vanskeligt det er, naar Tvende i den Grad ere offentlige Personer som De og jeg, og som saadanne saa uenige som jeg og De, hvor vanskeligt det saa er at have et privat Forhold.

Ja selv om jeg vilde afholde mig fra enhver Dom om Bladet »Fædrelandet« hvad jeg med Fornøielse vilde, jeg kan det ikke, thi dette Blad har jo ogsaa et Forhold til min Forfatter-Virksomhed. Og desangaaende er det min Dom, at »Fædrelandet« har handlet uforsvarligt med denne, uden at jeg dog derom ønsker nærmere at udtale mig.

Tillad mig derfor at afbryde den Forbindelse jeg hidtil har holdt med Dem, saaledes forstaaet, at det var een bestemt Dag om Ugen at jeg kom til Dem. Jeg ønsker blot min Frihed, og saa veed Gud vil jeg gjerne see Dem.[·]

[1v]Misforstaae nu endeligen ikke Dette som var det hermed min Hensigt at foranledige Bladet »Fædrelandet« til offentlig Yttring om min Forf-V. eller at influere paa Beskaffenheden af samme eller forud at lade Dem forstaae hvad jeg vil dømme om den mulige Yttring.

Men misforstaae nu heller ikke dette, kjere Giødvad, som havde jeg paa nogen Maade glemt, hvad Tjenester De har viist mig eller glemt den Hengivenhed, jeg dog nok ogsaa trofast har bevaret for Dem, og som jeg – nær havde jeg sagt: hvis De tillader det, men det vil jeg ikke sige, nei, jeg siger: den Hengivenhed, som jeg – enten De tillader det eller ikke tillader det – vil bevare for Dem.