Brev 210
Tillad mig ved denne Dedication at give min Erkjendtlighed et Udtryk for Tjenester, der altid vilde kræve Taknemlighed og kræve det dobbelt naar de af en afgjort Politiker der i Hjertets Reenhed kun vil Eet og i qvindeligt Troskab nøies med at gjøre Arbeidet udvises mod Den, der i den størst mulige Tilnærmelse blot forsaavidt ikke kan siges at have den modsatte politiske Mening, som han slet ingen har.
Dette Særlige er, at en afgjort Politiker, der, uden at søge og uden at finde nogen Løn, i qvindelig, daglig Troskab ved Arbeidet kun er een Sags [333]Mand, at han glad, redebon, imødekommende giver Afkald paa sin Fritid for at hjælpe Den, som kun forsaavidt ikke kan siges at have den modsatte politiske Mening, som han slet ingen har, Den, der ene og alene beskæftiget med sit Eget, aldeles ingen Gjentjeneste har kunnet vise end ikke i Forhold til det Literaire, der er ligegyldigt ved politiske Differentser.
Tegnforklaring
- rettet af udgiverne
- tilføjet i kilden, typisk over linjen
Samme brevveksling
J.F. Giødwad
- Brev 209 · august 1844
Manuskriptet er afleveret, og Kierkegaard beder Giødwad om nogle formiddagstimer – kun fire opbyggelige taler, men han føler »en Modbydelighed« ved at læse dem højt for en anden. Til sidst et mellemværende, som han sidst glemte og nu husker godt.
- Brev 210 · 1846–47 ← dette brev
En tilegnelse til cand. juris Jens Finsteen Giødwad, »hvis opoffrende Troskab« det pseudonyme forfatterskab skylder så meget. Takken gælder en afgjort politiker, der hjælper en mand, som kun kan siges ikke at have den modsatte politiske mening, fordi han slet ingen har.
- Brev 211 · 1853–55
Kierkegaard opsiger den faste ugedag hos Giødwad: to så offentlige og så uenige personer kan vanskeligt have et privat forhold, og sin dom om »Fædrelandet« kan han ikke holde tilbage. Hengivenheden beholder han – »enten De tillader det eller ikke tillader det«.