Brev 188
Dit Brev har jeg i sin Tid rigtigt modtaget. I sin Tid siger jeg; thi det er allerede nogle Dage siden, og jeg har mod Sædvane ikke strax tilskrevet Dig et Svar. Det har sin Grund i at jeg er flyttet. Min Addresse er [302]nu JägerstraßeNo 57., hvilken Nyhed Du herved bemyndiges og opfordres til af al Din Magt, at bringe til de respektive Vedkommendes Kundskab. Ved de Vedkommende forstaaer jeg ikke blot det lille Vognmandslaug, som Du har den Lykke at være et æred Medlem af, men ogsaa Onkel Peter, Emil Boesen.
Per tot discrimina rerum er jeg da som et ulykkeligt Vildt, der er bleven forfulgt af en listig Vert, sluppen ind i Jägerstraße, jeg vil haabe, at Gadens Navn ikke er noget uheldigt Omen. Som det sømmer sig en Digter river jeg Dig midt ind i Gjenstanden, som det ligner mig river jeg Dig lige saa hovedkuls ud deraf, da det formodl. ikke kan beskjæftige Dig.
I har vel glædet Jer i Julen, og mit ringe Bidrag til Eders Glæde har vel ogsaa havt sin Betydning. Lad den næste der skriver mig til fortælle mig, hvorledes I har [1v] tilbragt denne Festtid. Her i Berlin havde samtlige Danske, hvis Antal er utroligt som Græshopperne i Ægypten, samlet sig til et Aftensmaaltid i Belvedere, det Sted, hvor vi sædv: spise. Vi søgte isærdeleshed ved nogle Æbleskiver at opmuntre os og fremkalde hjemlige Minder. Vi havde ogsaa et Juletræ, og jeg troer, at jeg omtrent fik ligesaa mange Gaver derpaa, som jeg har ladet uddele til Eder. Vertinden i Belvedere er dansk, og beærede os et Øieblik med sin Nærværelse. Hun har en lille Datter, som ogsaa forstaaer lidt dansk. Det fornøier mig en Gang imellem at see hende, og tale et Par Ord med hende.
Udstillinger er her nok af i Berlin. Man betaler Entreen med 5 sbgr., det er altid nok for det, man faaer at see. Fausts Wintergarten spiller en stor Rolle i Berlinernes Indbildning. En Berliner sagde, at det i Sandhed var großartigt. Det kan jeg imidlertid ikke sige. Som en omhyggelig Reisende har jeg naturligviis ogsaa betalt min Entre for at see – og see der var ikke stort at see. [2r] Det er en Bygning af to Etagers Høide. I Parterret er anbragt en Masse store Træer, Oranger o: s: v:, i disse Træer hænger Lamper, ovenover, er ligesom smaa Lysthuse, hvor Berlinerne amusere sig göttlich. Paa enkelte Stæder spiller en Tyroler og synger dertil.
Du er vel allerede forvænt ved min Præcision, og er vel allerede bleven mager af Utaalmodighed over, at Du intet Svar har faaet paa Dit Brev. See nu til, min kjære Michael, at Du bliver feed igjen, og regn ikke [303]altid paa, at jeg skal være saa nøiagtig. Jeg har meget at bestille, og jeg har 5 at skrive til, hvorimod I 5 ell. 6 hver bestandig kun har een.
Glædeligt Nytaar, min kjære M:, glædeligt Nytaar til H. C. S. J. W. Dette Brev vil vel komme Dig tilhænde Nytaarsaften.
Modtag min Hilsen og hils de Andre,
Tegnforklaring
- udfyldt af udgiverne, hvor kilden mangler
- rettet af udgiverne
- tilføjet i kilden, typisk over linjen
- skrevet med latinsk hånd, hvor brevet ellers er gotisk
Samme brevveksling
Michael Lund
- Brev 188 · 28. december 1841 ← dette brev
Han er flyttet til Jägerstraße og håber, gadenavnet ikke varsler ilde. I julen samledes Berlins danske – talrige som græshopperne i Ægypten – om æbleskiver og juletræ, og entreen til Fausts Wintergarten viste, at »der var ikke stort at see«.
- Brev 189 · 16. januar 1842
Svaret begynder på anden side, fordi en kunstner har ladet »das unvordenkliche Seyn« gå i forvejen – og Michael skal vise stedet til onkel Peter og hilse, at det er Schellings yndlingsudtryk. Ellers er det blevet smukt vintervejr.
- Brev 190 · 31. januar 1842
Michael har troet, at hans onkel kører i kane; det overlader han til berlinerne, for kanekørsel har han altid fundet for koldt. Til gengæld har han set elleve personer i én vogn med én hest på vej til Charlottenburg.
- Brev 191 · 2. september 1845
Et par linjer med en kasse: indholdet må gerne gå op i »Røg og Damp«, men lykønskningen skal beholdes og bevares.
- Brev 192 · 5. maj 1849
Michael Lund lykønsker sin onkel med fødselsdagen fra forposten på vej mod Kolding – første gang han tilbringer dagen uden for København. Kvartererne skifter mellem det meget fine, en usel bondestue og halmhytter på marken, og han har nu »lugtet Krudtet«.