Brev 192

Jeg griber med Glæde Pennen for efter Løfte at tilskrive Dig nogle Linier fra mit fjerne Opholdsted og jeg gjør dette med saa megen desto større Glæde, som jeg med det samme kan overbringe Dig min inderlige Lykønskning i Anledning af den 5^te Mai; det er vistnok første Gang, at jeg tilbringer denne Dag udenfor Kjøbenhavn, men vi leve ogsaa under særegne Tidsforhold, og istedetfor at komme personlig op til Dig og gratulere Dig, maa jeg idag ɔ: den 5^te Mai, trække paa Forpost henad imod Kolding. Det er et ret forandret Liv jeg fører herovre, men jeg maa sige at jeg i det Hele taget er ret fornøiet, endskjøndt vore Krigsforetagender iaar tegne til at være mindre heldige end ifjor. – Det, der meget bidrager til at gjøre Livet interessant, er den bestandige Omflakken til nye Steder, stedse nye Qvarterer, saa at man fra et meget fiint Qvarteer snart kommer til en ussel Bondestue, snart ligger paa Marken i Hytter af Halm osv. Mit Helbred har paa [1v] hele Touren været godt og jeg føler mig nok saa rask som i Kjøbenhavn.

Jeg tænker, at Du hidtil nogenlunde har fulgt mig paa min Reise, saa at Du veed, at jeg har seet mig ret godt om i Landet. For et Par Dage siden fik jeg Brev fra Henrik, som nu er paa Als og har det meget behageligt der. Du veed vel, at jeg har været med i Bataillen ved Kolding, saa at jeg nu har lugtet Krudtet, som man siger. –

Hvorlænge vi endnu skulle vedblive med Krigen, er vel ikke let at vide, men man taler her om at Freden snart skulde være bragt istand, dog dette har man sagt saa ofte, at man vel ikke kan fæste megen Lid dertil. Ifjor begyndte Felttoget heldigt for os, men Slutningen af det var kun daarlig; iaar er det begyndt uheldigt, maaskee vil det da ende bedre, og naar Enden er god, er Alting godt.

Lev vel, kjære Onkel! og vær ret meget hilset fra