← Alle breve

Brev 294

Fra
Søren Kierkegaard
Til
Rasmus Nielsen
Datering
[redaktionelt dateret]
Brevveksling
Rasmus Nielsen
Gruppe
B276 – Rasmus Nielsen
SKS
Brevet hos tekster.kb.dk
[1r]Kjere!

Deres Billet af 28de Aug rigtigt modtagen.

Ikke kan jeg sige: jeg iler med at svare, tvertimod kan jeg sige: jeg har ventet med at svare, eller vel rettere, jeg havde ventet ikke at skulle komme til skriftligt at svare paa den, fordi jeg troede, at Deres Ferie-Tid var forbi den sidste Aug. Da jeg imidlertid Intet har hørt fra Dem betræffende Deres Ankomst til Byen, veed jeg altsaa, at De endnu er paa Landet.

Og nu, nu iler jeg. Men derved bliver det da ogsaa; jeg »gaaer ikke videre«, til den Overilelse at begynde paa Noget, som vel maatte blive ufuldendt ell. halvt af flere baade indvortes og udvortes Grunde, blandt Andet ogsaa fordi jeg nu engang har sat mig i Hovedet, at nu var Ferie-Tiden forbi.

Tilgiv, hvis jeg gjør det kjedeligt for Dem at correspondere med mig, lige saa kjedeligt som at spille med den blinde Mand; Noget overtroisk har jeg altid været, og fra det Øieblik, hvor min udførlige Billet af [450]4 Aug gik tabt, har jeg egl. despereret om Correspondencen. men jeg gjentager, saa snart der gives Leilighed til mundtlig Samtale, har jeg en Deel, jeg nok vilde tale med Dem om.

Deres S. K.
Tegnforklaring
  • tilføjet i kilden, typisk over linjen

Samme brevveksling

Rasmus Nielsen