Hans Peter Kofoed-Hansen

Kofoed-Hansen prædiker skiftevis på tysk og dansk i Haderslev, og den tyske prædiken falder ham lettest – »Kan De løse den Gaade?« Et ord, Kierkegaard sagde sidste gang de talte sammen, klinger stadig i ham: hvor farligt det er at være taler.

Kierkegaards brev indeholdt intet, der kunne tyde på et datum, bemærker Kofoed-Hansen. Kendte han blot Moltke nøje nok, ville han bede ham bortføre Kierkegaard med magt og sætte ham på den slesvigske bispestol – »godvillig gjorde De det sagtens ikke«.

Menneskenes tal i verden er forøget ved ham, meddeler Kofoed-Hansen: hans kone har for en månedstid siden født en datter. Han ville gerne holde bibellæsning i menigheden, men holdes tilbage af en frygt, der er »en sand Proteus«.

Som soldater på farlige poster råber til hinanden i nattens mørke, vil Kierkegaard have dette brev opfattet som et »Tilraab« til en forfatter, der arbejder under utaknemlige vilkår og alligevel holder ud. Han havde selv ønsket at anmelde »Kjød og Aand«.

Kofoed-Hansen prædiker skiftevis på tysk og dansk i Haderslev, og den tyske prædiken falder ham lettest – »Kan De løse den Gaade?« Et ord, Kierkegaard sagde sidste gang de talte sammen, klinger stadig i ham: hvor farligt det er at være taler.

Kierkegaards brev indeholdt intet, der kunne tyde på et datum, bemærker Kofoed-Hansen. Kendte han blot Moltke nøje nok, ville han bede ham bortføre Kierkegaard med magt og sætte ham på den slesvigske bispestol – »godvillig gjorde De det sagtens ikke«.

Menneskenes tal i verden er forøget ved ham, meddeler Kofoed-Hansen: hans kone har for en månedstid siden født en datter. Han ville gerne holde bibellæsning i menigheden, men holdes tilbage af en frygt, der er »en sand Proteus«.