← Alle breve

Brev 88

Fra
Søren Kierkegaard
Til
Emil Boesen
Datering
[årstal redaktionelt bestemt]
Brevveksling
Emil Boesen
Gruppe
B79 – Emil Boesen
SKS
Brevet hos tekster.kb.dk
Kjære Emil!

Indlagte Brev var skrevet til Dig strax efter min Ankomst. Mit Helbred var noget angreben, det faar saa at være. Nu er jeg igjen flot. Jeg har i en vis Forstand allerede opnaaet, hvad jeg kunde ønske, hvad jeg ikke vidste, om jeg behøvede 1 Time, 1 Minut, ell. ½ Aar til – en Idee – et Vink – sat sapienti, nu klattrer jeg. Forsaavidt kunde jeg gjerne strax vende hjem igjen, det vil jeg dog ikke, derimod gaaer jeg neppe videre end til Berlin. Naar man, som jeg, ikke har bestemte Forretninger i Livet, saa maa der engang imellem en saadan Afbrydelse til. Maskineriet i mig er igjen i fuld Gang, Stemningerne sunde, fuldtonige, o: s: v:. Saasnart jeg da føler Bevægelsens Lov ret i mig, saa vender jeg hjem, thi da arbeider jeg igjen og saa er mit Hjem mig kjært og mit Bibliothek mig nødvendigt.

Hvad forøvrigt min indre Tilstand angaaer, da siger jeg ikke meget, ell. rettere jeg siger Intet; thi jeg vil ikke sige Usandhed.

Min Adresse er Jägerstraße und Charlottenstraße an der Ecke. min forrige Bopæl, kun har Verten giftet sig, og jeg lever derfor som en Eremit i eet Værelse, i hvilket endog min Seng staaer.

Det tydske Sprog gider jeg ikke tale, og lever derfor saa isoleret som det er muligt

[1v] [172]An dem Herrn Cand: E Boesen Copenhagen
Tegnforklaring
  • usikker læsning i kilden
  • skrevet med latinsk hånd, hvor brevet ellers er gotisk

Samme brevveksling

Emil Boesen