Brev 33
Da De iforgaars glædede mig med Deres Besøg, glemte jeg, at jeg havde en lille Sag, for hvilken jeg ønskede at vinde Dem og Deres Stemme. En Copiist af Banken Engelhardt søger en Plads under Kjøbenhavns Assurance-Compagnie som Revisor. Formodentlig veed De det, og han har vel allerede selv personligt fremstillet sig for Dem som Candidat. See, dette er Sagen, at jeg vilde bede Dem at antage Dem hans Sag ved at stemme paa ham. – At henvende mig saaledes skriftligt til Dem har jeg lovet ham, og har nu indfriet mit Løfte.
Samme brevveksling
M.A. Kierkegaard
- Brev 32 · 16. marts 1839
Eksekutorerne i boet efter faderen får hver 200 rigsdaler for deres arbejde. Onkel M.A. Kierkegaard renoncerer på sine og beder om, at de deles i tre lige dele mellem enken Madame Rojen, Anders Kierkegaards enke og Madame Agerskov.
- Brev 33 · 16. april 1846 – 16. april 1854 ← dette brev
Kierkegaard glemte det under besøget forleden: en kopist i banken, Engelhardt, søger plads som revisor under Kjøbenhavns Assurance-Compagnie, og onklen bedes stemme på ham. Det skriftlige ord var lovet, og løftet er nu indfriet.
- Brev 34 · 4. maj 1855
Bedemanden har været forbi og efterladt besked om, at vognen kommer til den aftalte tid. Kierkegaard skriver til sin onkel for at melde afbud: han har ikke fulgt nogen til jorden i mange år, ikke engang i den nære familie, og en undtagelse nu ville »fornærme Andre«.