Brev 167
Uagtet jeg neppe tør vente hos Dem, høistærede! nogen synderlig Interesse for det medfølgende historisk-dogmatiske Arbeide, kan dog denne Tanke ikke afholde mig fra at ønske det bragt i Deres Hænder, idet jeg haaber, at De i hvert Tilfælde vil deri see et Beviis paa min Attraa efter, [275]i mere end blotte Ord at vise min Erkjendtlighed for de skjønne Gaver, jeg har modtaget fra Deres Haand.
Samme brevveksling
H.N. Clausen
- Brev 165 · 25. september 1847
Clausen samler danske bøger til den skandinaviske bogsamling i Rom og spørger, om Kierkegaard vil bidrage med sine skrifter – også Enten–Eller »og dets Sødskende«, i betragtning af det forhold, han antages at stå i til deres far.
- Brev 166 · september 1847
Et vanskeligt spørgsmål, svarer Kierkegaard: føler man tilskyndelsen så stærkt, at spørgsmålet ikke længere er et spørgsmål, kan man jo ikke svare. Skrifterne følger med; Enten–Eller er udsolgt, men et eksemplar er i sin tid sendt til Rom.
- Brev 167 · 8. november 1851 ← dette brev
Clausen sender sit nye historisk-dogmatiske arbejde med en undskyldning på forhånd: han tør næppe vente »nogen synderlig Interesse« hos modtageren, men vil gerne vise sin taknemmelighed for de bøger, han har fået.
- Brev 168 · november 1851
Den samme hånd »saarer og læger«, skriver Kierkegaard: hvor sårende, at universitetets fremmeste teolog ikke venter interesse hos ham, der dog er teologisk kandidat med bedste karakter. Takken kommer sent, fordi han først ville læse bogen.