← Alle breve

Brev 138

Fra
Søren Kierkegaard
Til
Regine Olsen
Datering
[årstal redaktionelt bestemt]
Brevveksling
Regine Olsen
Gruppe
B127 – Regine Olsen, gift Schlegel
SKS
Brevet hos tekster.kb.dk
Min Regine!

Han stopped hendes Øre,

Han stopped hendes Mund;

Saa foer han med den Skjønne

Dybt ned i Havets Bund ...

[225]Det er omtrent hvad jeg har gjort; thi da mit egentlige Liv ikke er i den udvortes og synlige Verden, men dybt nede i Sjælens Hemmelighedsfuldhed, (og hvilket Billede herfor er vel skjønnere og mere træffende end Havet), saa veed jeg Intet at sammenligne mig selv med uden en Havmand; men saa blev det da ogsaa nødv: at stoppe »hendes Øre og stoppe hendes Mund«, det vil da sige saa længe Nedfarten staaer paa; thi dernede behøves det ikke som man jo seer af det følgende Vers: »Mund paa Mund«. Saaledes behøves det heller ikke dernede at stoppe hendes Øre; thi det er lukt ell. for endnu bestemtere at udtrykke hvor tilforladeligt det er lukket – det er kun aabent for hans Røst. Dernede er nu mange smaa men dog hyggelige Værelser, hvor man kan sidde trygt medens Havet stormer uden om, i enkelte af dem kan man ogsaa fjernt høre Verdens Larm, ikke ængsteligt støiende, men stille hendøende disse Værelsers Beboere i Grunden uvedkommende. Et af disse Værelser, der paa eengang er Dagligstue og Solennitætssahl, vil Du finde aftegnet paa medfølgende Stykke Papir. Og dog hvortil denne hele Beskrivelse af Localitæter, som Du allerede selv kjender, allerede har taget i Besiddelse og eier, saa jeg selv kun eier dem, forsaavidt jeg er

Din din S. K.
Tegnforklaring
  • udfyldt af udgiverne, hvor kilden mangler
  • tilføjet i kilden, typisk over linjen

Samme brevveksling

Regine Olsen