Philip Gerson Philipsen

P.G. Philipsen regner sine udgifter igennem – tryk og papir til 1000 eksemplarer, rabat til kollegerne, bogbinder og avertissementer – og byder 500 rigsdaler for andet oplag af Enten – Eller; »det er ikke meget«, tilstår han selv.

Philipsen forklarer sin vankelmodighed: over for forfatteren glemmer han alle beregninger og »siger ja til Alt«, men hjemme i sin stue regner han efter og må holde sig til sit første tilbud.

Kierkegaard holder på de 700 rigsdaler, som Philipsen selv først slog på: halvandet års henstand med honoraret, bogens beskaffenhed og et oplag på 1000 taget i betragtning er det »en saare billig Fordring«.

Svaret er kort: vil Philipsen ikke, som Kierkegaard vil, får han ikke forlaget af Enten – Eller. Sagen er afgjort, og ganske »uden Vrede«; vankelmodigheden er allerede glemt.

Restoplaget af de opbyggelige taler er afhændet til boghandler Philipsen, og bogtrykkeren bedes udlevere de eksemplarer, der ligger hos ham, når de forlanges.

P.G. Philipsen regner sine udgifter igennem – tryk og papir til 1000 eksemplarer, rabat til kollegerne, bogbinder og avertissementer – og byder 500 rigsdaler for andet oplag af Enten – Eller; »det er ikke meget«, tilstår han selv.

Philipsen forklarer sin vankelmodighed: over for forfatteren glemmer han alle beregninger og »siger ja til Alt«, men hjemme i sin stue regner han efter og må holde sig til sit første tilbud.

Først hesteslagterens annonce, hvor vignetten viser en radmager fuldblodshest over tilbuddet om »særdeles meget fedt Kjød«. Til sidst, langsomt, det egentlige: conferensrådens tab af den lille datterdatter, og hvorfor en bedstefar sørger anderledes og længere end den unge mor.