Johannes Climacus

Idéforbindelsen fra omnibus til omnibus går gennem »de omnibus dubitandum« – sådan skal det forstås, når Johannes de silentio kalder Systemet en omnibus. Med brevet følger en ny bog og en forklaring på, hvorfor pseudonymet hedder Anti-Climacus.

Nielsen takker stigende – tak for billetten, mange tak for bogen, »tusind Tak for Bogens Indhold« – og mener, at den kristelig psykologiske udvikling kan opbygge en troende seminarist og bringe en docerende professor til fortvivlelse.

Kierkegaard vender takken om: han er jo kun udgiveren, så klimakset burde dannes omvendt – og at forveksle climax og anti-climax er det modernes kendetegn: man »gaaer videre« end troen, til Systemet, og stiger nedad. Renskriften forkom med posten; tilbage er hans egen afskrift.

Nielsen har gjort en ny opdagelse: Climacus og Anti-Climacus mødes ikke i forargelsen, men i fortvivlelsen – »ogsaa Du er jo en Fortvivlet«. Han skynder sig at melde det, så Kierkegaard kan se, hvor flittigt han studerer skrifterne.