← Alle breve

Brev 48

Fra
Søren Kierkegaard
Til
Christiane Ph. Spang
Datering
1846–47 [redaktionelt dateret]
Brevveksling
Spang
Gruppe
B43 – Studiekammerater og bekendte
SKS
Brevet hos tekster.kb.dk
Kjære Fru Spang!

Ja vist er jeg »uberegnelig«, og tænk Dem, nu er jeg endogsaa bleven mig selv uberegnelig, eller idetmindste mit Besøg i Deres Huus uberegneligt for mig selv. Just igaaraftes havde jeg saaledes beregnet, at jeg vilde besøge Dem. Hvad jeg derimod ikke havde beregnet var, at jeg ikke blev lukket ind af Gadedøren, uagtet jeg baade ringede – og ventede. De vil selv indsee, at naar man paa den Maade er forhindret i at besøge Dem, eller rettere, at naar man til alle de andre Forhindringer endnu føier denne, saa har Besøgets Uberegnelighed naaet sit uberegnelige Høieste. – Dog lader os ikke fortvivle, lader os arbeide med forenede Kræfter: jeg ved tiltrods for alle Forhindringer at komme til Gadedøren, De ved at lade den aabne for mig, – saa lykkes det vel igjen med Besøget.

Samme brevveksling

Spang