Brev 315

Tør jeg nok, som et Dem ganske frem̄ed Menneske anmode Dem om at bevise mig en venlig Tjeneste? Vil De laane mig paa nogen Tid Deres sidst udkomne Bog: »Christelige Taler« eier De mulig selv kun et Expl: og nødig afseer det, laan da mig maaske et eller andet af Deres Arbeider som det ei haster for meget med at faa tilbage. Om jeg kunde tale med Dem ville jeg selv komme. Jeg kjender Deres Broder i Sjelland og var ungdoms Veninde af hans første Kone Marie B: har opholdt mig en lang Aarrække i afg: Biskop Møllers Huus, (hans elskelige Søn Poul Martin har De kjendt). Bispinde Boisen anbragte mig der. Efter Biskoppens Død har jeg mistet Hørelsen, lever nu i et lille Kloster paa Falster og opliver min Ensomhed ved at prøve mine Kræfter med Pennen. Et Par smaa Landsbyfortællinger har ved Etr: Sibberns Bistand seet Lyset; han kalder dem »Fortællinger for simple Læsere af Fr: Godkjær« Navnet kan jeg ikke ret finde mig i men nu staaer det der. – En Mængde Trykfeil er indløben i sidste lille Hæfte – Steens Forlag. Dersom jeg turde vente De ville læse de Smaastykker saa vilde jeg gjerne sende dem. – Jeg besøger i denne Tid min Moder Fru Ross paa Suhms-Minde i Søllerød [1v] hun er syg, har været syg længe. I disse Dage er jeg her hos min Broder Capitain Ross, Østerbro N^o 107. Dersom De vil laane mig en Bog, kunne den afgives her. Jeg har nylig læst et Par Blade af: Ringhedens Bekymring. Tak gode Doctor for hver Lysglimt De spreder ud over Medmenneskers dunkle Liv, dunkelt vel fordi Øinene ei ret ere aabne –