Brev 163

Nær havde jeg glemt det, og kan nu ærgre mig over, at jeg ikke huskede det, da jeg for nogle Dage siden sendte Dem den af mig udgivne Bog; det havde glædet mig at skrive denne Titulatur, og det fornøier mig at betænke, at min Overtagen af de pseudonyme Skrifter ved en afsluttende Efterskrift netop effectueredes det Aar, da (ja saaledes sagde jo Romerne – det Aar da Cicero var Consul) Sibbern var Rector.

Dog til Sagen; thi jeg har virkelig en Sag. Der er en ældre Mand ved Navn Blicher som søger den ledige Pedelpost. Dette er Sagen; min Bøn er det nu, at De, hvis det lader sig gjøre, vil interessere Dem ret levende for ham. Dersom jeg ikke husker meget feil, var det netop Deres Indflydelse, der forrige Gang gjorde Udslaget i Faveur af den nu værende Valdemar Müller. Lad nu Touren komme til Blicher, den endnu [271]kraftfulde men dog ældre og paa saa mange Maader i Livet fortrykte Mand; lad den Omstændighed, at jeg, som ellers aldrig indlader mig paa at anbefale, her gjør Undtagelsen, bidrage om muligt til at fæste Deres Opmærksomhed paa ham.