← Alle breve

Brev 124

Fra
Søren Kierkegaard
Til
S.M. Trier
Datering
[redaktionelt dateret]
Brevveksling
S.M. Trier
Gruppe
B120 – Kongehuset og offentlige myndigheder
SKS
Brevet hos tekster.kb.dk
[1r]Kjære Hr Professor!

Lad mig endnu engang takke Dem for min Snedkersvend; han er atter, hvad han i 25 Aar har haft Ære af at være, en Arbeider med Liv og Sjel, en Arbeider, som vel tænker ved sit Arbeide men ikke tager feil og vil gjøre det at tænke til sit Arbeide. See derfor haaber jeg igjen ikke at [207]tage feil, naar jeg tænker, at han nu væsentligen er helbredet, hvorfor jeg ogsaa har ladet ham blive boende hos mig, da jeg nok mærkede, at det vilde bedrøve ham meget at komme nu til at flytte.

Saaledes er Alt i Orden; men ikke sandt, hvad De selv, da jeg sidst havde den Fornøielse at tale med Dem, yttrede, hvad jeg paaskjønnede og paaskjønner som et yderligere Beviis paa Deres Velvillie for mig – ikke sandt, det vil De ogsaa til sin Tid erindre, om den skulde komme: dersom han skulde faae et Tilbagefald, saa lader jeg Dem det øieblikkelig vide, og saa bliver han saa hurtigt som muligt modtaget paa Hospitalet.

Og lad mig saa til det: Deres, jeg vilde underskrive ethvert Brev til Dem, her med særlig Eftertryk tilføie

Derestaknemlig forbundne S. Kierkegaard.
[1v]TilHr Prof.Dr.Trier R af N.
Tegnforklaring
  • tilføjet i kilden, typisk over linjen